Ondt i knæet er en almindelig gene, som kan opstå af mange forskellige årsager. For nogle kommer smerterne efter sport, en skade eller en periode med øget aktivitet, mens andre oplever, at generne udvikler sig mere gradvist over tid.

En af de mulige årsager til længerevarende knæsmerter er slidgigt. Slidgigt kaldes også artrose og er en ledsygdom, hvor der sker forandringer i hele leddet. Tilstanden ses ofte med alderen, men kan også forekomme tidligere, blandt andet efter skader eller længerevarende belastning.

Hvis du har ondt i knæet gennem længere tid, er det derfor relevant at se på både symptomer, aktivitetsniveau og hvordan knæet fungerer i hverdagen.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt er en tilstand, hvor der sker gradvise forandringer i et led.

Tidligere blev slidgigt ofte beskrevet som om brusken blot blev slidt væk, men tilstanden er mere kompleks end det. Forandringerne kan også involvere knogler, ledkapsel og andre strukturer omkring leddet.

Slidgigt kan opstå i mange led, men knæ, hofter, fingre og ryg er blandt de områder, hvor tilstanden ofte ses.

Symptomerne kan variere meget. Nogle har tydelige forandringer i leddet uden særligt mange smerter, mens andre oplever betydelige gener.

Derfor er det ikke altid graden af forandringer, der afgør, hvor meget man mærker til slidgigten.

Typiske symptomer på slidgigt i knæet

Slidgigt i knæet kan føles forskelligt fra person til person.

Nogle oplever primært smerter under aktivitet, mens andre også kan have gener efter længere tids hvile.

Typiske symptomer kan blandt andet være:

• Ondt i knæet ved gang
• Smerter ved trapper
• Stivhed efter hvile
• Nedsat bevægelighed
• Hævelse omkring knæet
• Knasen eller andre lyde fra leddet
• Følelse af svaghed i benet

Stivheden er ofte mest tydelig, når man rejser sig efter at have siddet stille eller om morgenen.

Efter lidt bevægelse kan knæet for nogle føles mere frit.

Ondt i knæet betyder ikke nødvendigvis slidgigt

Selvom slidgigt kan give knæsmerter, er det vigtigt ikke automatisk at antage, at alle smerter i knæet skyldes artrose.

Smerter kan også hænge sammen med blandt andet muskler, sener, menisker, ledbånd eller ændringer i aktivitetsniveauet.

Hvis du pludselig begynder at løbe mere, træne hårdere eller gå markant længere end normalt, kan knæet reagere på belastningen.

En skade kan også være årsagen til smerter.

Hvor smerten sidder, hvornår den opstår, og hvordan knæet reagerer på belastning kan derfor være vigtige oplysninger, når årsagen skal vurderes.

Er bevægelse dårligt for et knæ med slidgigt?

Det er en almindelig bekymring, at bevægelse kan slide knæet endnu mere.

Men et knæ med slidgigt har som udgangspunkt stadig brug for bevægelse og belastning.

Fysisk aktivitet kan være med til at vedligeholde styrke, bevægelighed og funktion omkring knæet.

Det betyder dog ikke, at alle skal træne på samme måde.

Hvis du har mange smerter, kan det være nødvendigt at begynde med et lavere aktivitetsniveau og gradvist bygge op.

Det kan eksempelvis være:

• Gåture
• Cykling
• Styrketræning
• Lettere bevægelighedsøvelser
• Træning af hofter og ben

Det vigtigste er, at aktiviteten tilpasses, så belastningen ikke øges for hurtigt.

Styrke omkring knæet kan være vigtig

Musklerne omkring knæet spiller en stor rolle for, hvordan leddet fungerer.

Især musklerne i lårene og omkring hofterne er med til at kontrollere benets bevægelse.

Hvis man får ondt i knæet, kan man begynde at bruge benet mindre. Over tid kan det føre til, at musklerne mister styrke, hvilket igen kan gøre almindelige aktiviteter mere krævende.

Derfor kan styrketræning være en vigtig del af et forløb ved slidgigt i knæet.

Øvelserne behøver ikke være avancerede. De kan tilpasses ud fra både smerter, styrke og erfaring med træning.

Kan osteopati være relevant ved slidgigt?

Osteopati kan ikke fjerne slidgigt eller genskabe de forandringer, der allerede er opstået i knæleddet.

Hvis der samtidig er nedsat bevægelighed, muskelspændinger eller andre gener fra bevægeapparatet, kan en undersøgelse dog være relevant.

Ved osteopati i Vanløse kan der eksempelvis ses på knæet og de områder, der arbejder sammen med det, såsom ankel, hofte og bækken.

Formålet kan være at vurdere kroppens bevægelighed og se på, om andre områder bidrager til de gener, der opleves.

Ved slidgigt vil bevægelse og træning ofte være centrale elementer, mens manuel behandling kan være et supplement afhængigt af symptomerne.

Hvorfor kan smerterne variere fra dag til dag?

Mange med slidgigt oplever, at knæsmerterne ikke er ens hver dag.

Nogle dage kan knæet føles relativt godt, mens andre dage er præget af mere stivhed eller smerte.

Det kan blandt andet hænge sammen med aktivitetsniveau, søvn, restitution og hvor meget knæet er blevet belastet.

Hvis du har været langt mere aktiv end normalt, kan knæet eksempelvis reagere dagen efter.

Det betyder ikke nødvendigvis, at der er sket yderligere skade.

Det kan i stedet være et tegn på, at belastningen har været større, end knæet var vant til.

Skal man undgå trapper?

Trapper kan være udfordrende, hvis man har ondt i knæet.

Når man går op eller ned ad trapper, stilles der større krav til musklerne omkring knæ og hofter end ved almindelig gang.

Hvis trapper giver smerter, kan det derfor være relevant at arbejde med styrke og gradvist vænne kroppen til belastningen.

Det er ikke nødvendigvis nødvendigt at undgå trapper permanent.

I perioder med mange smerter kan man dog tilpasse aktiviteten og derefter langsomt øge belastningen igen.

Hvornår bør knæsmerter undersøges?

Hvis du har ondt i knæet gennem længere tid, eller hvis smerterne påvirker almindelige aktiviteter, kan det være en god idé at få knæet vurderet.

Det gælder også, hvis knæet gentagne gange hæver, låser eller føles ustabilt.

Ved meget kraftige smerter efter en skade, markant hævelse eller hvis du ikke kan støtte på benet, bør du få hurtigere lægelig vurdering.

Hos Effx kan du læse mere om forskellige behandlingsmuligheder ved gener fra bevægeapparatet.

Et aktivt liv er stadig muligt med slidgigt

En diagnose med slidgigt betyder ikke nødvendigvis, at man skal holde op med at være aktiv.

Tværtimod kan regelmæssig bevægelse og tilpasset træning være en vigtig del af at bevare knæets funktion.

Det kan være nødvendigt at justere aktivitetsniveauet og finde træningsformer, som kroppen reagerer godt på.

For nogle handler det om at bygge styrken gradvist op. For andre kan det handle om at variere aktiviteterne mere og give kroppen tid til at tilpasse sig.

Hvis du har slidgigt og ondt i knæet, er det vigtigste derfor ikke nødvendigvis at undgå belastning, men at finde den rette mængde og type bevægelse til netop dit niveau.